Som den eneste i min familie, sætter jeg mig gerne ned og ser fodbold (gerne flere gange i ugen), især hvis mit yndlingshold spiller. Jeg virker måske ikke som en person der er fodboldfan, hvis man ser eller møder mig, men faktisk er der små hints, jeg har få merchandise-ting som tydeligt viser hvilket hold jeg holder med. Dette er gaver fra en kær veninde, og jeg elsker disse ting meget højt.
Folk reagere så sjovt, når jeg siger at jeg ikke har tid, fordi jeg skal se fodbold. Min bror synes det er helt forkert, nærmest en skændsel at jeg ser fodbold (dette er mest sagt i sjov). Min mor mener det er idioter der løber efter en bold, som de alligevel ikke kan ramme. En tredje mener at jeg skal droppe bolden og komme over og putte i stedet… nå ja, jeg vælger altså bolden frem for putning.

Jeg oplevede en dag, at min lillebror satte sig, under en kamp til VM, han var nysgerrig og skulle lige have forklaret hvordan og hvorledes. Det var skønt at kunne uddele noget af min jubel for sporten. Jeg elsker at se fodbold og lever mig meget ind i det. Bare spørg min kusine, hun morer sig over at observere mig, når jeg sidder klistret til skærmen og råber og skriger op.
Så sent som for en uge siden, hastede jeg igennem lektierne, og løb med min bærbar ud i bad – fordi jeg skulle se bold, men jeg skulle sgu også i bad.. det viste sig så at der var en times tidsforskel, så min kamp startede først en time senere. Jeg blev gjort så meget til grin, men jeg skulle altså se bold.
Der er en del af mig og jeg vil elske at gå til det – men det kræver lige tiden og pengene, samt et sted at gå til det.

Fik jeg sagt jeg er fodboldfan?