Jeg er en flab!..

Jeg oplevede for nogle dage siden, at diskutere med en mand, som ikke kunne håndtere konstruktivt kritik. Derimod valgte han at slette det jeg havde skrevet og i stedet sende mig en e-mail om at kritik skulle foregå på e-mail eller telefon. Ja go’daw do – det har jeg så forsøgt i længere tid, men hver gang blev der ikke svaret tilbage. Det var netop derfor at jeg gik ind på Facebook og skrev en besked på vores fælles forenings side, om mit problem og min konstruktive kritik. Hvilket jeg ikke måtte, for oplægget nåede ikke at stå i mere end 1 minut før at det var blevet slettet. Straks poppede han op i en chat besked om at jeg ikke skulle slå noget op på Facebook siden, samt at hvis jeg var utilfreds med noget så skulle det skrives på en e-mail. Nå ja så måtte jeg jo tage diskussionen op i en mail og skrev tilbage, at hvis de ikke kunne klare lidt konstruktiv kritik på deres Facebookside, så skulle de nok holde sig til at have en hjemmeside hvor at folk ikke kunne kommentere deres mening synligt. Det blev til en længere diskussion og jeg fik den omtalte e-mail der indeholdt ordene:
Vi er enige om at hvis du ikke respektere Facebook reglerne på vores Facebook gruppe – så må vi desværre udelukke dig. Kritik holder vi internt på mail og telefon, ikke på et medie hvor der er andre medlemmer end af foreningen. Diskussioner holdes på mail, telefon eller IRL. Med hensyn til din kommentar om folks stavning, så er den LANGT under lavmålet, hvis ikke du kan respektere at folk kan være ordblinde og have svært ved stavning.

Det er i sig selv fair nok, at de ikke vil udstilles dårligt – men det var heller ikke det jeg gjorde. Jeg skrev blot en kritik om at de ikke skulle sende e-mails ud, hvor man kunne se alle modtagerne, og at vi flere gange havde sagt det til dem.
Når det så er sagt så havde jeg intet ondt sagt om stavningen i deres mails, udover at de burde få læst korrektur før at de sendte beskeder ud til folk. Dette ville han dog ikke høre på. Man får jo heller ikke udgivet en bog eller en artikel uden at der er blevet læst korrektur. Okay, så lad ham da tro at jeg er sådan et menneske der ikke kan tage ordblinde mennesker. Jeg har intet imod ordblinde eller folk der har svært ved at skrive, jeg har flere venner der er ordblinde og jeg elsker dem sgu for deres små fejl. Jeg er selv talblind og har mange problemer med at læse, skrive og regne med tal.
Jeg fortalte min mor om episoden og hun spurgte på Facebooksiden om det nu kunne være rigtigt, og der gik heller ikke længe før at hun fik en e-mail også. Hun kaldte det så pænt en ”Hold kæft mail. ” ligesom min havde været. Jeg fik lov til at læse denne mail og jeg kunne sgu ikke lade vær med at klukke lidt for mig selv da jeg læste denne kommentar.

… at man holder Facebook fri fra person kritik, og at man går direkte til kilden, og med de halv flabede svar jeg fik fra Line, var det med bestyrelsens tilladelse at meddele Line at det skulle stoppe på Facebook. Hvad hun mener om mig og andre er hendes problem.

Nå ja, meddele mig at det skulle stoppe på Facebook, næ nej du, jeg fik af vide at de desværre måtte udelukke mig, hvis jeg ikke respekterede reglerne på Facebook. Det fik jeg aldrig af vide, før at jeg fik beskeden at de ville udelukke mig hvis det forsatte. Han slettede blot opslaget og skrevet kritik skulle forgå som førnævnt. Jeg vil heller ikke mene at jeg kom med flabede svar til ham, heller ikke halv flabede. Min storebror og kusine læste dem igennem inden at jeg sendte dem. Jeg tror det mest flabede jeg skrev var det her:
Når en fejl sker gentagende gange, så bliver ens tålmodighed brugt op. Og jeg gider det virkelig ikke mere – næste gang ryger det videre. For I har gjort det så mange gange, selvom flere har klaget over det.

Jeg er en flab 4

Hvad kan vi så konkludere ud af det her? Jo såmænd at jeg er en flab der ikke kan tage ordblinde mennesker.


Jeg ser fodbold

fodboldSom den eneste i min familie, sætter jeg mig gerne ned og ser fodbold (gerne flere gange i ugen), især hvis mit yndlingshold spiller. Jeg virker måske ikke som en person der er fodboldfan, hvis man ser eller møder mig, men faktisk er der små hints, jeg har få merchandise-ting som tydeligt viser hvilket hold jeg holder med. Dette er gaver fra en kær veninde, og jeg elsker disse ting meget højt.
Folk reagere så sjovt, når jeg siger at jeg ikke har tid, fordi jeg skal se fodbold. Min bror synes det er helt forkert, nærmest en skændsel at jeg ser fodbold (dette er mest sagt i sjov). Min mor mener det er idioter der løber efter en bold, som de alligevel ikke kan ramme. En tredje mener at jeg skal droppe bolden og komme over og putte i stedet… nå ja, jeg vælger altså bolden frem for putning.

Jeg oplevede en dag, at min lillebror satte sig, under en kamp til VM, han var nysgerrig og skulle lige have forklaret hvordan og hvorledes. Det var skønt at kunne uddele noget af min jubel for sporten. Jeg elsker at se fodbold og lever mig meget ind i det. Bare spørg min kusine, hun morer sig over at observere mig, når jeg sidder klistret til skærmen og råber og skriger op.
Så sent som for en uge siden, hastede jeg igennem lektierne, og løb med min bærbar ud i bad – fordi jeg skulle se bold, men jeg skulle sgu også i bad.. det viste sig så at der var en times tidsforskel, så min kamp startede først en time senere. Jeg blev gjort så meget til grin, men jeg skulle altså se bold.
Der er en del af mig og jeg vil elske at gå til det – men det kræver lige tiden og pengene, samt et sted at gå til det.

Fik jeg sagt jeg er fodboldfan?

fdbold