Måned: februar 2012

Hvad vil du have at jeg skal gøre? Mama? Er du der? Du er så langt væk… jeg savner dig utrolig meget.

Det er hårdt at skulle kunne håndtere det hele, fortælle og forklare om og om, igen og igen – man føler man gentager sig selv og at folk ikke forstår. Nu er der gået nogle dage og jeg kan stadig føle din varme hånd der forsøger at knuge min.. det varmer at tænke på at du højt sandsynlig har kunne mærke at jeg sad og snakkede til dig.. Jeg har aldrig tudet så meget som jeg har gjort de sidste par dage – og har sgu nok heller ikke fået så mange kram som nu. Men derfor er det stadig hårdt. Hvad pokker skal man give sig til om aftenen, man kan ikke rigtig stene danske serier; for det er en ting vi plejer at gøre sammen.. Der er musikken, men den er du også en del af, hvad så? Jo vi kan også snakke men stemningen er lidt spændt og vi venter alle sammen bare på at de siger at de vil forsøge at vække dig igen.. Bliver det snart? For jeg savner dine blå blå øjne der kigger op, de få sekunder du kiggede på mig i fredags, var alt værd og jeg vil aldrig nogensinde bytte de øjeblikke for noget andet..
Jeg ved at du kan føle og høre mig, kom snart tilbage.

Savner dig
Line Mikjær

Som alle ved så skal hf elever skrive SSO og på min skole fik vi vores opgave igår. Men ikke nok med at jeg skal skrive min. SSO så fik jeg også stress her for to uger siden, hvilket har været ganske tydeligt. Men så ramte noget hele min familie igår, en rigtig grim ting – nemlig at min elskede mama blev indlagt på Århus kommune hospital med hjernehindeblødning.. Så fra at være et glad ungt menneske, blev jeg til en rystende alt for tænkende kvinde med en stor opgave der skal skrives, og med mama der ligger i koma.
– Heldigvis skal jeg ind og snakke med min SSO lærer i dag, og han har hørt om hvad der skete. Han ringede til mig  efter skole igår og vi snakkede om det i ti minutters tid – så nu vi jeg tage hans forslag til mig og så prøve at rykke min SSO.
Jeg er alle taknemlig for at sende gode ønsker, det varmer og jeg glæder mig til at kunne tage ud til mama med en meget personlig gave når hun vågner.

Min hjerne er fucked og mit sind træls.

Line Mikjær