Vi fik et spørgsmål i dag – hvor ser vi kvinder os selv om 10 år, med henblik på mænd og børn;
Tjaaaa om ti år, så er jeg på vej hjem fra Singapore hvor der er blevet hentet vare til Europa. Jeg rejser – så jeg aner ikke hvordan det er der hjemme.
Men en pige i klassen rødmede fuldkommen og kiggede forvirret op på vores dansklærer og så åbnede hun ellers munden: “Jamen jeg ser nok en mand.” han pegede straks på hende og udbrød: “Præcis! Det er det kvinder tænker på – lige som i gamle dage… Mennesket søger stadigt efter en mage – selvom mænd bliver udelukket mere og mere – I behøver os ingen gang til at få børn mere…”
Det har han jo ret i, på nogle punkter. Men så alligevel, jeg kender sgu mange som ikke vil det der med ægteskab og børn.. Faktisk har jeg kun få venner der egentlig tænker på fremtiden, min bedste veninde vil gerne giftes med hendes kæreste og have børn, det samme vil en af mine andre gode veninder med hendes fyr.. Jamen fair nok – det da kun fedt. Personlig render jeg ikke rundt og leder efter manden til resten af mit liv, jeg leder faktisk overhovedet ikke efter nogen.. Jo jeg er da forelsket, men jeg vil skam hellere sikre min fremtid med et godt arbejde som jeg kan lide – jeg siger ikke at ægteskab er udelukket, jeg vil bare gerne have min uddannelse.. Jo børn skal jeg sgu have – de er vildt dejlige og utrolig hysteriske, det vil være hyggeligt med en sådan lille klon til at rende rundt.
Men uddannelse frem for alt i mit hoved – jeg vil gerne kunne sikre at mine børn vil kunne få et godt liv, uden alt sådan noget med flytning, for lidt mad, slidt tøj og så videre – det er nok en typisk drøm, men jeg er et af de mennesker der ikke bare smider pengene ud af vinduet på tant og fjas.. Jeg har det med at lave budgetter og planer hele tiden – godt nok er det ikke alle der bliver overholdt. Men med styr i økonomien allerede nu, så skal det nok gå; jeg er overhovedet ikke bekymret for min fremtid og skulle der så endelig dukke en fyr op og der kommer et barn ud af det – so be it, han har forhåbentligt også en indkomst
Line Mikjær