Hård mave, sved, hedebølge, utilpashed, usikker
– Jep velkommen tilbage til folkeskolen, et sted som jeg i hvert fald havde svoret at jeg aldrig ville betræde igen.. og så dog lykkedes det for min  kære lillebror, med store blå øjne og det skæve charmende smil, at overtale mig – til en ting så grufuld – nemlig at tage med ham i skole – tilbage til bygningerne hvor jeg blev mobbet igennem næsten ti år..  Hvad gør man ikke for sin bror .. Men stedet har ikke ændret sig, de samme gamle billeder hænger omkring, de samme gyselige farver, lærere og de kolde rå gange der sætter sit præg – jeg kan kun sige at jeg har svedige håndflader.
Men alligevel er her en vis ro, når eleverne er i deres klasser, en usikker stille ro som før en atombombe – men det er stadig en ro.
Jeg har tit sat lige her hvor jeg sidder nu, og tegnet – ude på gangen, der går direkte igennem tilbygningen,  ligger toiletterne hvor mine klassekammerater i sin tid, mente at jeg skar i mig selv, osv… Minderne er store, lige som de rygter som murstenene hvisker; skal jeg være skræmt?
             Nej! for jeg er videre i mit liv, jeg er ude over problemerne der herskede i ti år.. Jeg er videre, jeg er Line Mikjær, en ung kvinde som ej frygter lidt modstand, men som elsker en god udfordring.

Nok var folkeskolen hård – men den var med til at gøre mig til den jeg er i dag. måske ikke klog på det faglige – men klog på det kreative og andre skøre underlige ting. En nyder med stort N – som følger en vej som ingen kender, de kan kun se de fodspor som jeg efterlader i sandet bag mig..
               Så ingen andre end mig selv opbygger forventing, og dog er der stadig lærer og mennesker der bygger tiltro til min evne til at fange gennem mine skriblerier. Som er et trækplaster der støtter mig hvis alt andet går galt: Kreativiteten gør mulighederne store; hvad end det er billedkunst, musik, digte, dans, sang, skuespil eller at pille navle.
– Man kan altid finde noget at lave, bare man har lyst, selvtillid og troen på at man kan klare hvad som helst… Det er sådan jeg er bygget op og sådan at jeg klare mig igennem min skolegang uden at stresset i hovedet med alt for meget nyttig viden. Min hjerne er faktisk fyldt med unyttig viden og kunst, måske lidt sprog og en lille bitte anelse plads til at studere det andet køn.
                                                                         Men hvad, jeg er blot et menneske
                                                                                   Med en fortid, en nutid og en fremtid.

                                                                           Line Mikjær