Sproget er under stadig udvikling og der er konstant diskussion om, hvorvidt det er godt eller skidt.

“Take it easy! Keep cool! Dont worry. Be happy!” Det sagde en dansk journalist ved navn Frits Bredal i en kronik i Politiken 15. april 2000.
Hans udsagn er en tilkendegivelse af, at vi danskere bare skal vænne os til alle de engelske udtryk, som vi får smidt i hovedet – men betyder disse ord egentligt det samme som på engelsk? Hvis man eksempelvis tager udtrykket ”fuck”, som vi danskere bruger utroligt ofte i vores hverdag – ”Årh fuck da dig.” – ”FUUUUCK jeg trykkede forkert.” Vi bruger ordet som en ekstra indskydelse, som ”Jeg har dummet mig ved at trykke forkert.” eller ”Jeg bryder mig ikke om dig lige nu”, hvor de i de engelsktalende lande bruger ordet ”fuck” som et utroligt voldsomt skældsord. Hvis man går hen til en englænder og siger ”Fuck you”, så ender du højest sandsynligt med et blåt øje og næseblod. Lidt ligesom dengang min mor var barn, der var det voldsomme skældsord at sige ”fanden”, ”sgu” og ”idiot” – og man risikerede at få en lussing af sine forældre, at komme i skammekrogen eller at få skæld ud. Baggrunden var selvfølgelig, at de var opdraget med, at man ikke måtte misbruge Guds ord og i det hele taget ikke bruge religiøse skældsord og eller ”kraftudtryk” som idiot eller åndsvag.

Det, der er hverdag for den ene, er ikke hverdag for den anden – der er tale om generationskløfter eller kulturkløfter, hvor man ikke vil forstå hinanden. Den ene siger ”De, Dem og Deres.” og den anden siger ”Yooo mester stik mig lige den lange.” og ”den lange” kan betyde utroligt mange ting som; telefonen, kuglepenen eller i andres tilfælde en øl – selvom jeg tænker noget helt andet som ikke er stuerent og slet ikke kan passe ind i sætningens sammenhæng.
Hvor får vi så alle de udtryk fra? Jo fra medier, internet, telefonen – som egentlig ikke er en telefon mere, men nærmere en omvandrende computer – skolen og venner, som man ikke tager sig tid til at se, for man kan ligeså godt snakke over Skype. Hvad sker der lige for det? Jo det skal jeg sige dig: folk bliver twistede og nærmest hypnotiserede af de nye tekniske vidundere og computersprog.

Frits Bredal har valgt at brug alle de engelske ord han kan, hvilket begrænser antallet af modtagere af budskabet, så hans kronik er mest henvendt til de danskere, som ikke render rundt med en air bag i munden af frygt for at få et engelsk ord galt i halsen – altså generelt de yngre mennesker eller såkaldte sprognørder, som godt kan flere sprog, men som konstant skælder ud på moderne sprog-brug af frygt for, at sproget bliver ødelagt.
Den samme pointe som Frits Bredal deler, er der især en rapper der har taget til sig, og han breder budskabet om at forny vores sprog videre i sin rap, der hedder City of Dreams, hvor omkvædet lyder således:

Det ‘ikke New York, New York, min by si’r snork
Råb dit postnummer, hvis din by osse slumrer
Tryk på snooze, drøm om høje huse
Og syng din blues til denne her
City of dreams, uden lyskryds, her ‘helt tystys
Så tavs at man får klaus
Hvis du ka’ klare dig her…then you can make it anywhere

Rappen er fyldt med forkortelser og er blandet dansk og engelsk. ”Klaus” står for klaustrofobi – hvor kom den lige fra? Jo alle vores forkortelser og små udtryk kommer fra dengang, hvor sms-teknologien stadig var ny. Dengang var det top nice at sende beskeder efter hinanden, og man var fuldkommen med på noderne, hvis man havde en telefon, der netop kunne det. Det eneste problem, der lige var med denne nye trend, var, at der kun kunne være 140 tegn i en sms. Ergo kunne man ikke sende lange beskeder, og derfor forkortede man de fleste ord ned, og nye udtryk kom frem. Det er en trend, som især yngre mennesker har taget til sig, og det kan været nærmest umuligt for udenforstående at forstå en sms-tekst, der kun består af forkortelser, som f.eks. ”LOL, R browser en bog 4U”

Det er cool at kunne sige, at man lige cruiser ned af sin facebookside, at man lige har globetrottet jorden rundt på google Earth, eller at man har ”skypet” med så og så mange mennesker i dag. Derfor følger mange med og tager imod med åbne arme og langer til sig af godterne, men hvad gør det egentligt for vores danske sprog? Hvis man kigger i Gyldendals Røde Ordbog over nye ord, kan man se at mange ord blev introduceret i Danmark i 1965 – dengang hvor det at blande ord rigtig begyndte. Det forfinede smukke danske sprog blev pludseligt rystet sammen med det engelske og blev til en velsmagende cocktail, der dog stadig skulle forstille sig at være unikt dansk. Man er så siden begyndt at skyde det danske lidt til side og føje mere engelsk til, en trend der som sagt er kommet med den teknologiske udvikling. Nogen finder det udansk og unationalt ikke at bruge det danske sprog på en dansk vare, hvilket jeg er fuldkommen enig i, for mange aldrende mennesker kan ikke lige de engelsk udtryk så godt som os andre. Se bare ordet ”steak”, ja hvad er det egentlig? Jo det er en klump oksekød, som du smider på grillen – men så skriv dog Lækkert mørt oksekød – lige til grillen i stedet, så alle kan være med. Hvor kommer ordet ”steak” så fra? Jo det er et engelsk ord, der ligesom mange andre engelske ord egentlig stammer fra Skandinavien – så vi kan faktisk give os selv skylden for, at vores sprog den dag i dag er så rodet og svært at lære for andre mennesker. Den gang vi drog ud som vikinger, bragte vi ikke kun krig og nød, men også sprog og kultur til de lande vi erobrede – Englænderne er efterkommere af en flok jyder, der dels drog på røvertogt og dels bosatte sig derovre og påvirkede befolkningen. Derudover har der også været folkevandringer, som har påvirket sproget, hvor det engelske har ”overtaget” både franske, tyske og skandinaviske ord. Disse ord får vi igen, men engelsk er jo ikke det eneste, vi har også fået tyske og franske ord ind i vores sprog tidligere i historien, fordi man på et tidspunkt fandt det smart og moderne. Mennesker er lette at manipulere, og derfor tager vi til os efter hvad der er moderne at sige, og rydder vejen for nye fuldkomne hippe ord at sige. Derfor vil der altid ske fornyelse af sproget, og der vil således også altid være mennesker, der skælder ud over, at vores sprog bliver udvandet.

Tilbage til steaken: Hvis vi skal sige Lækkert mørt oksekød – lige til grillen i stedet for ”steak”, skal vi så også sige hakket most frugt tilsat is i stedet for ”smoothie” eller hakket gris i stedet for fars? Kartoffelmos bliver til smadrede kartofler i smør og kopattesaft. Det lyder ikke lækkert vel? Nogle ting er kommet for at blive, og det er nok klogest sådan, for jeg ville ikke selv spise noget, der hedder kogt melklister med karamel – som faktisk er en fordanskning af det gode gamle franske ord ”sauce”. Det gælder om at få det til at lyde lækkert og samtidig forståeligt.
I løbet af de sidste hundrede år er de danske dialekter næsten helt forsvundet. De havde engang næsten status som hele sprog, og folk fra forskellige landsdele havde svært ved at forstå hinanden – der findes faktisk en Facebookgruppe, der agiterer for, at TV-avisen skal have undertekster, ganske vist i ren irritation over, at jysk ofte bliver tekstet – dette viser blot, at der stadig er sproglige barrierer, selvom de er meget små, da vi alle lærer såkaldt rigsdansk, idet flertallet opfatter det som en nødvendighed for at kunne begå sig. På samme måde tror jeg, at i løbet af de næste hundrede år, vil det danske sprog forsvinde til fordel for det engelske. Verden er blevet en global landsby, vi kommunikerer på kryds og tværs over landegrænser, og derfor har vi brug for et fælles sprog, nemlig engelsk.

Derfor mener jeg, at Fritses sætning ”Vi lever i en stor frihandelszone, der resulterer i grænseløs sproglig eksport og import. Lyt til mit råd; Take it easy! Keep cool! Dont worry. Be happy!” egentlig er et ganske passende udgangspunkt. For vi kan ligeså godt vænne os til, at verdenen hele tiden forandrer sig og vi bliver nødt til at følge med. Hvis ikke vi følger med, ender det med, at vores sprog er bondsk – præcis som vore dialekter – og selvom vores teknologi og ”know-how” er gennemført moderne vil ingen handle med os, for de fatter intet af, hvad vi har at sige! Skal det være vores fremtid? Nej så hellere putte et par engelske ord, et par apostroffer og forkortelser ind, at det ikke er ”rigtig dansk” har vi alligevel glemt om hundrede år.

Line Mikjær