Ikke dame, ikke barn, ikke røvhul, ikke sød, ikke dum, ikke sart, ikke usynlig, ikke taber, ikke vinder, ikke elsker, ikke fattig, ikke rig, ikke langsom, ikke hurtig, ikke let, ikke tung, ikke ligetil, ikke normal, ikke kvik, ikke lykkelig, ikke trist
Kald mig bare ved navn – nemlig Line Mikjær, for det blev jeg døbt og jeg finder det nu meget smukt.
Blå bog Stoholm Skole årgang 1997
Line Mikjær Christensen
Årets-tegner
Kendetegn:
Line er en meget kreativ pige med mange ideer i hovedet både til tegninger og mange andre skøre ting. Line ses ofteste gående i sort tøj, gerne med er par sikkerhedsnåle siddende rundt omkring på tøjet. Lines hår betyder rigtigt meget for hende. Og derfor blev hun også lettere stødt da Kaja kommenterede at mange af os godt kunne bruge en hårbørste før vi skulle have taget klassebilled i 9. klasse.
Line ses for det meste læggende over bordet med en blok og en blyant under sig.
Line siger ikke for meget i timerne, men på det sidste er hun begyndt at have sine udråb. De kommer for det meste når det hele bliver en anelse for meget for lille Line. Nogle gange er Lines små udråb ikke alt for fornuftige, men andre gange kan de være helt fornuftige. Ikke alle er helt tilfredse med at Line råber hold kæft, men det er for det meste nødvendigt.
Kvaje: Pia var på kursus så vi havde vikar i omkring 6 uger. Han hed Egon. Og denne her Egon var ikke lige frem Lines bedste ven. Så en dag vi havde tysk havde Line vist ikke sovet for meget den nat. For der skete altså det at Line fald stille og roligt ind i drømmeland. Derefter havde Egon en anelse svært ved at vække hende. Men med et vågnede hun. Og Egon var bestemt ikke den gladeste lærer vi har haft lige der.
Fremtidsplaner: Vi tror på at Line bliver en berømt tegner. For hun har virkelig talent for det med tegningens kunst, for hun har øvet sig i de fleste af vores timer i både 8. og 9. klasse.
Tja hvad skal jeg sige – det er nu mange år siden det blev skrevet af mine klassekammerater dengang og jeg kan kun sige at jeg er lykkelig for at være sluppet væk derfra. Jeg havde en pige i den klasse som jeg kunne snakke med uden at skulle tage en falsk maske på.
Nu, lige her i 2011, er jeg et andet menneske, i sind, krop og generelt bare i alt. Jeg har altid været et let offer for mobning og det har kørt mig hårdt ud, men for nogle år siden trådte jeg frem og sagde fra. Jeg nægtede at lade andres spydige ord slå mig ud, og det gjorde faktisk bare det værre. Så slemt at jeg ikke kom i skole i 2 år, men de 2 års fri – er det klogeste jeg nogensinde har gjort for mig selv. For aldrig har jeg været så frisk og set med fornyet energi på verdenen. Nok kom jeg meget senere i gang med uddannelse end de andre fra folkeskolen, men jeg vil våge at påstå at jeg nok er en af dem der fra, med mest livsenergi og klar overblik over fremtiden. Jeg taler ikke ile om folk – jeg har måske mine meninger, men jeg nægter at lade mig gå på over små ting som misforståelser; som de alle lever så højt på. Line er det sorte får – måske og hvad så? Line ved ikke bedre – ja det er vi jo to om at bestemme. Line er sær – jep og jeg er ski stolt af det. Lines stil er fanme klam – virkelig? Det tjøvs jeg nu ikke. Line har dårlig smag – hihi så det da godt det er min, ikke sandt? Tilråbene var mange og store.. Jeg har lært at leve med, at nogen mennesker bare ikke kan lide mit frie sind og min tossede humor – for jeg har det godt med mig selv, og er faktisk utrolig selvglad; selvom at jeg har haft utrolig meget bøvl i mit liv.
Se mig engang i dag – jeg er et livsglad menneske, fyldt med sær viden, som en ung kvinde nok ikke skulle have, men jeg er sgu ret glad for den. Jeg er en ung rebel der lever efter min mama som forbillede, hun er nok den sejeste kvinde jeg kender – og jeg må indrømme at det bliver sært at skulle leve uden hende under samme tag næste år. Men jeg tager kampen op og sigter mod min fremtid, som ikke er som tegner. Jeg har større planer for mit liv, og de skal ski nok lykkedes. For jeg er den eneste af min slags, og der kommer aldrig en som jeg igen – og ved I hvad? I dont give a shit – i hvert fald ikke her i min baghave.
Jeg er et frejdig menneske, og jeg glæder mig til at komme væk fra skæve minder i fjends og alle de åndssvage og skræmte bemærkninger fra Viborg – den folk bønder har sgu altid været for snobbede til mig, giv mig en jolle og en trombone og så mødes vi sgu nok et sted ude i verdenen.
Om ikke andet, så find musikken og så finder du mig.
Line Mikjær
Uhhhh jeg kunne skrive så meget til dette indlæg – men jeg skal prøve at begrænse mig 🙂 Allerførst vil jeg sige, at det er rigtig godt skrevet!
Så vil jeg tage fat i din indledning – du skriver “Ikke dame, ikke barn, ikke røvhul, ikke sød, ikke dum, ikke sart, ikke usynlig, ikke taber, ikke vinder, ikke elsker, ikke fattig, ikke rig, ikke langsom, ikke hurtig, ikke let, ikke tung, ikke ligetil, ikke normal, ikke kvik, ikke lykkelig, ikke trist
Kald mig bare ved navn – nemlig Line Mikjær, for det blev jeg døbt og jeg finder det nu meget smukt.” ……… jeg synes, du er meget mere end alle dine IKKE – ting ….. du er en ung smuk, selvstændig kvinder, der heldigvis ikke svømmer med strømmen som en død fisk – du tør være dig selv – og det er DER du adskiller dig fra alle de fjolser, der har mobbet gennem tiden – så vær’ stolt af det – vær’ glad for, at du ikke ender som en sat, 30 årig inden du er 20 – vær’ glad for at du har mod til at følge dig hjerte – vær’ glad for at du tør turde 🙂
Tak for rosen – jeg ved ikke helt, hvor fortjent den er, men hvis du kan bruge nogle af de vanvittige ting jeg laver til noget – så er det da bare godt 🙂
Jeg ææææææææælsker I don’t give a shit attituden – og holder du fast ved den – så skal det nok gå dig godt – for ja, der vil være mange, der synes du er mærkelig , sær, dum osv. osv. ….. men dem du finder, der kan li’ dig – kommer til gengæld til at elske dig endnu højere, fordi du tør står ved, hvem du er 🙂
Jeg er rigtig glad for at du kan lide det – jeg skrev og skriver altid direkte fra hjertet, for det er det der er sandt, og det der viser hvem jeg egentlig er som person. Dertil kommer jeg så til dig kommentar om min indledning, som jeg også forklarede dig i køkkenet, efter at jeg havde vasket gulv i dag – jeg er Line Mikjær, det er mit navn og derfor behøver man ikke kalde mig søde ting – for jo jeg er sgu et dejligt menneske, men det ved jeg jo. Men jeg takker dybt for dine komplimenter og kan kun sige at jeg ikke har det fremmedstedes fra – dit blod fylder i mine årer og ja – jeg er sgu stolt af at kunne kalde dig min mama, samt far for far, og alle mine skønne søskende for brødre – for ja I har gjort mig til et glad og strålende menneske, der har ‘I dont give a shit’ attituden.
Mærkelig ligger vist til familien – vi udtrykker det bare alle forskelligt, og tja jeg elsker at være mig. Det der med at sætte hatten på skrå og bukke dybt i døren for en lærer, det er sjovt og kunne ikke se hvorfor jeg bare skulle gå forbi. Jeg håber da også at folk kan se at ud over min tossehed og skæve eksistens så er jeg faktisk et menneske med en rigtig hjerne der faktisk fungere – de der ikke kan det, tja de er jo ikke værd at samle på så.
Hehe ja at din hjerne og dit hjerte fungerer fremragende er der skisme ingen tvivl om – og ja din far er en heks og din mor er en klog trold ….. det er jo heller ikke nogen hemmelighed – og tilstrækkeligt mange skæve eksistenser i en stor kollision kan jo ikke andet end give vidunderlige resultater 🙂