Måned: oktober 2011

 

Sproget er under stadig udvikling og der er konstant diskussion om, hvorvidt det er godt eller skidt.

“Take it easy! Keep cool! Dont worry. Be happy!” Det sagde en dansk journalist ved navn Frits Bredal i en kronik i Politiken 15. april 2000.
Hans udsagn er en tilkendegivelse af, at vi danskere bare skal vænne os til alle de engelske udtryk, som vi får smidt i hovedet – men betyder disse ord egentligt det samme som på engelsk? Hvis man eksempelvis tager udtrykket ”fuck”, som vi danskere bruger utroligt ofte i vores hverdag – ”Årh fuck da dig.” – ”FUUUUCK jeg trykkede forkert.” Vi bruger ordet som en ekstra indskydelse, som ”Jeg har dummet mig ved at trykke forkert.” eller ”Jeg bryder mig ikke om dig lige nu”, hvor de i de engelsktalende lande bruger ordet ”fuck” som et utroligt voldsomt skældsord. Hvis man går hen til en englænder og siger ”Fuck you”, så ender du højest sandsynligt med et blåt øje og næseblod. Lidt ligesom dengang min mor var barn, der var det voldsomme skældsord at sige ”fanden”, ”sgu” og ”idiot” – og man risikerede at få en lussing af sine forældre, at komme i skammekrogen eller at få skæld ud. Baggrunden var selvfølgelig, at de var opdraget med, at man ikke måtte misbruge Guds ord og i det hele taget ikke bruge religiøse skældsord og eller ”kraftudtryk” som idiot eller åndsvag.

Det, der er hverdag for den ene, er ikke hverdag for den anden – der er tale om generationskløfter eller kulturkløfter, hvor man ikke vil forstå hinanden. Den ene siger ”De, Dem og Deres.” og den anden siger ”Yooo mester stik mig lige den lange.” og ”den lange” kan betyde utroligt mange ting som; telefonen, kuglepenen eller i andres tilfælde en øl – selvom jeg tænker noget helt andet som ikke er stuerent og slet ikke kan passe ind i sætningens sammenhæng.
Hvor får vi så alle de udtryk fra? Jo fra medier, internet, telefonen – som egentlig ikke er en telefon mere, men nærmere en omvandrende computer – skolen og venner, som man ikke tager sig tid til at se, for man kan ligeså godt snakke over Skype. Hvad sker der lige for det? Jo det skal jeg sige dig: folk bliver twistede og nærmest hypnotiserede af de nye tekniske vidundere og computersprog.

Frits Bredal har valgt at brug alle de engelske ord han kan, hvilket begrænser antallet af modtagere af budskabet, så hans kronik er mest henvendt til de danskere, som ikke render rundt med en air bag i munden af frygt for at få et engelsk ord galt i halsen – altså generelt de yngre mennesker eller såkaldte sprognørder, som godt kan flere sprog, men som konstant skælder ud på moderne sprog-brug af frygt for, at sproget bliver ødelagt.
Den samme pointe som Frits Bredal deler, er der især en rapper der har taget til sig, og han breder budskabet om at forny vores sprog videre i sin rap, der hedder City of Dreams, hvor omkvædet lyder således:

Det ‘ikke New York, New York, min by si’r snork
Råb dit postnummer, hvis din by osse slumrer
Tryk på snooze, drøm om høje huse
Og syng din blues til denne her
City of dreams, uden lyskryds, her ‘helt tystys
Så tavs at man får klaus
Hvis du ka’ klare dig her…then you can make it anywhere

Rappen er fyldt med forkortelser og er blandet dansk og engelsk. ”Klaus” står for klaustrofobi – hvor kom den lige fra? Jo alle vores forkortelser og små udtryk kommer fra dengang, hvor sms-teknologien stadig var ny. Dengang var det top nice at sende beskeder efter hinanden, og man var fuldkommen med på noderne, hvis man havde en telefon, der netop kunne det. Det eneste problem, der lige var med denne nye trend, var, at der kun kunne være 140 tegn i en sms. Ergo kunne man ikke sende lange beskeder, og derfor forkortede man de fleste ord ned, og nye udtryk kom frem. Det er en trend, som især yngre mennesker har taget til sig, og det kan været nærmest umuligt for udenforstående at forstå en sms-tekst, der kun består af forkortelser, som f.eks. ”LOL, R browser en bog 4U”

Det er cool at kunne sige, at man lige cruiser ned af sin facebookside, at man lige har globetrottet jorden rundt på google Earth, eller at man har ”skypet” med så og så mange mennesker i dag. Derfor følger mange med og tager imod med åbne arme og langer til sig af godterne, men hvad gør det egentligt for vores danske sprog? Hvis man kigger i Gyldendals Røde Ordbog over nye ord, kan man se at mange ord blev introduceret i Danmark i 1965 – dengang hvor det at blande ord rigtig begyndte. Det forfinede smukke danske sprog blev pludseligt rystet sammen med det engelske og blev til en velsmagende cocktail, der dog stadig skulle forstille sig at være unikt dansk. Man er så siden begyndt at skyde det danske lidt til side og føje mere engelsk til, en trend der som sagt er kommet med den teknologiske udvikling. Nogen finder det udansk og unationalt ikke at bruge det danske sprog på en dansk vare, hvilket jeg er fuldkommen enig i, for mange aldrende mennesker kan ikke lige de engelsk udtryk så godt som os andre. Se bare ordet ”steak”, ja hvad er det egentlig? Jo det er en klump oksekød, som du smider på grillen – men så skriv dog Lækkert mørt oksekød – lige til grillen i stedet, så alle kan være med. Hvor kommer ordet ”steak” så fra? Jo det er et engelsk ord, der ligesom mange andre engelske ord egentlig stammer fra Skandinavien – så vi kan faktisk give os selv skylden for, at vores sprog den dag i dag er så rodet og svært at lære for andre mennesker. Den gang vi drog ud som vikinger, bragte vi ikke kun krig og nød, men også sprog og kultur til de lande vi erobrede – Englænderne er efterkommere af en flok jyder, der dels drog på røvertogt og dels bosatte sig derovre og påvirkede befolkningen. Derudover har der også været folkevandringer, som har påvirket sproget, hvor det engelske har ”overtaget” både franske, tyske og skandinaviske ord. Disse ord får vi igen, men engelsk er jo ikke det eneste, vi har også fået tyske og franske ord ind i vores sprog tidligere i historien, fordi man på et tidspunkt fandt det smart og moderne. Mennesker er lette at manipulere, og derfor tager vi til os efter hvad der er moderne at sige, og rydder vejen for nye fuldkomne hippe ord at sige. Derfor vil der altid ske fornyelse af sproget, og der vil således også altid være mennesker, der skælder ud over, at vores sprog bliver udvandet.

Tilbage til steaken: Hvis vi skal sige Lækkert mørt oksekød – lige til grillen i stedet for ”steak”, skal vi så også sige hakket most frugt tilsat is i stedet for ”smoothie” eller hakket gris i stedet for fars? Kartoffelmos bliver til smadrede kartofler i smør og kopattesaft. Det lyder ikke lækkert vel? Nogle ting er kommet for at blive, og det er nok klogest sådan, for jeg ville ikke selv spise noget, der hedder kogt melklister med karamel – som faktisk er en fordanskning af det gode gamle franske ord ”sauce”. Det gælder om at få det til at lyde lækkert og samtidig forståeligt.
I løbet af de sidste hundrede år er de danske dialekter næsten helt forsvundet. De havde engang næsten status som hele sprog, og folk fra forskellige landsdele havde svært ved at forstå hinanden – der findes faktisk en Facebookgruppe, der agiterer for, at TV-avisen skal have undertekster, ganske vist i ren irritation over, at jysk ofte bliver tekstet – dette viser blot, at der stadig er sproglige barrierer, selvom de er meget små, da vi alle lærer såkaldt rigsdansk, idet flertallet opfatter det som en nødvendighed for at kunne begå sig. På samme måde tror jeg, at i løbet af de næste hundrede år, vil det danske sprog forsvinde til fordel for det engelske. Verden er blevet en global landsby, vi kommunikerer på kryds og tværs over landegrænser, og derfor har vi brug for et fælles sprog, nemlig engelsk.

Derfor mener jeg, at Fritses sætning ”Vi lever i en stor frihandelszone, der resulterer i grænseløs sproglig eksport og import. Lyt til mit råd; Take it easy! Keep cool! Dont worry. Be happy!” egentlig er et ganske passende udgangspunkt. For vi kan ligeså godt vænne os til, at verdenen hele tiden forandrer sig og vi bliver nødt til at følge med. Hvis ikke vi følger med, ender det med, at vores sprog er bondsk – præcis som vore dialekter – og selvom vores teknologi og ”know-how” er gennemført moderne vil ingen handle med os, for de fatter intet af, hvad vi har at sige! Skal det være vores fremtid? Nej så hellere putte et par engelske ord, et par apostroffer og forkortelser ind, at det ikke er ”rigtig dansk” har vi alligevel glemt om hundrede år.

Line Mikjær

Jo undskyld hr. lærer, men altså jeg er ked af at jeg kommer for sent, men det var fordi Lenin var tørstig og så hele tiden rødt, så vi blev nød til at standse, så han ikke gjorde noget ulovligt. Udover det kunne han ikke rigtig enes med Stalin.. og Stalin hældte hele tiden kaffe ned at sig selv, så der blev et værre griseri – men jeg kan altså ikke gøre for det – det skete bare..

Hvad siger du? Tror du ikke på mig? Jamen det er sandt?

Bilen skulle have diesel på og der var hele tiden rødt i lyskrydsene, han lyttede ikke rigtig til hvad mama sagde, selvom at hun prøvede på ikke at spilde på ham. Som sagt jeg kan ikke gøre for det – men det skete bare..
           Det er det der hænder når ens mama er Mor Stalin og hendes bil er kammerat Lenin.

God weekend

Line Mikjær

 Jeg er min egen bedstefar – ikke helt men næsten:

Jeg er lige blevet gift – uden egentlig selv at ane det. Det mente en af mine kammerater i hvert fald at jeg var, for jeg var gift med ham, eftersom at Asbjørn var min søn og ikke lillebror. BT går i Silkeborg for at være Asbjørns far, samtidig med at Asbjørn også er min nevø. Mikkel er så min far, men han er også Asbjørns far, de to er så rigtigt brødre. På den anden side har jeg været gravid i 4 år med Nielsens barn, og jeg er Malthe og Tobiases kæreste, selvom vi er søskende. Men jeg er også mine kusiners søster og mor til to små som faktisk også er mine kusiner. Dernæst kommer det at jeg er min mors søn og jeg er min fars lille prinsesse. Men jeg har også en mor mere, som faktisk er min mors veninde og gamle kollega.. Faktisk er jeg også forlovet med en kær veninde, men også med min søster.. og det er altså ikke min mor, hvis søster jeg også er og hun er så en mand.. Men hun/han er ikke mor til min lillebror på 5, for han har en helt anden mor som faktisk er min gudmoder og ikke gift med min far. Dernæst har jeg en tvilling i Århus som faktisk er 2 år yngre end mig. Jeg har også en affærre med en klassekammerat som er en kvinde, som egenligt er heteroseksuel.. Desuden må jeg så være min kæreste på fyn utro selvom at han ikke eksistere, men blot er en løgn for at slippe for at blive ført sammen med en gammel avisabonnets sønnesøn.

Forvirret? Tjoo velkommen i klubben – men listen er meget længere, dog synes jeg at I skal spares for den lange forvirrede fortælling. Men dette kommer ud af mange års spørgsmål og fortolkninger. Folk har tydeligvis aldrig fundet ud af at jeg faktisk er mine forældres datter og søster til mine brødre, samt veninde til resten og kusine. Derudover har jeg ingen børn og har hverken kæreste, mand eller er forlovet.

Det er genialt ikke sandt?
 Line Mikjær

Ikke dame, ikke barn, ikke røvhul, ikke sød, ikke dum, ikke sart, ikke usynlig, ikke taber, ikke vinder, ikke elsker, ikke fattig, ikke rig, ikke langsom, ikke hurtig, ikke let, ikke tung, ikke ligetil, ikke normal, ikke kvik, ikke lykkelig, ikke trist
Kald mig bare ved navn – nemlig Line Mikjær, for det blev jeg døbt og jeg finder det nu meget smukt. 

 

Blå bog Stoholm Skole årgang 1997
Line Mikjær Christensen
Årets-tegner
Kendetegn:
Line er en meget kreativ pige med mange ideer i hovedet både til tegninger og mange andre skøre ting. Line ses ofteste gående i sort tøj, gerne med er par sikkerhedsnåle siddende rundt omkring på tøjet. Lines hår betyder rigtigt meget for hende. Og derfor blev hun også lettere stødt da Kaja kommenterede at mange af os godt kunne bruge en hårbørste før vi skulle have taget klassebilled i 9. klasse.
Line ses for det meste læggende over bordet med en blok og en blyant under sig.
Line siger ikke for meget i timerne, men på det sidste er hun begyndt at have sine udråb. De kommer for det meste når det hele bliver en anelse for meget for lille Line. Nogle gange er Lines små udråb ikke alt for fornuftige, men andre gange kan de være helt fornuftige. Ikke alle er helt tilfredse med at Line råber hold kæft, men det er for det meste nødvendigt.
Kvaje: Pia var på kursus så vi havde vikar i omkring 6 uger. Han hed Egon. Og denne her Egon var ikke lige frem Lines bedste ven. Så en dag vi havde tysk havde Line vist ikke sovet for meget den nat. For der skete altså det at Line fald stille og roligt ind i drømmeland. Derefter havde Egon en anelse svært ved at vække hende. Men med et vågnede hun. Og Egon var bestemt ikke den gladeste lærer vi har haft lige der.
Fremtidsplaner: Vi tror på at Line bliver en berømt tegner. For hun har virkelig talent for det med tegningens kunst, for hun har øvet sig i de fleste af vores timer i både 8. og 9. klasse.

Tja hvad skal jeg sige – det er nu mange år siden det blev skrevet af mine klassekammerater dengang og jeg kan kun sige at jeg er lykkelig for at være sluppet væk derfra. Jeg havde en pige i den klasse som jeg kunne snakke med uden at skulle tage en falsk maske på. 
          Nu, lige her i 2011, er jeg et andet menneske, i sind, krop og generelt bare i alt. Jeg har altid været et let offer for mobning og det har kørt mig hårdt ud, men for nogle år siden trådte jeg frem og sagde fra. Jeg nægtede at lade andres spydige ord slå mig ud, og det gjorde faktisk bare det værre. Så slemt at jeg ikke kom i skole i 2 år, men de 2 års fri – er det klogeste jeg nogensinde har gjort for mig selv. For aldrig har jeg været så frisk og set med fornyet energi på verdenen. Nok kom jeg meget senere i gang med uddannelse end de andre fra folkeskolen, men jeg vil våge at påstå at jeg nok er en af dem der fra, med mest livsenergi og klar overblik over fremtiden. Jeg taler ikke ile om folk – jeg har måske mine meninger, men jeg nægter at lade mig gå på over små ting som misforståelser; som de alle lever så højt på. Line er det sorte får – måske og hvad så? Line ved ikke bedre – ja det er vi jo to om at bestemme. Line er sær – jep og jeg er ski stolt af det. Lines stil er fanme klam – virkelig? Det tjøvs jeg nu ikke. Line har dårlig smag – hihi så det da godt det er min, ikke sandt? Tilråbene var mange og store.. Jeg har lært at leve med, at nogen mennesker bare ikke kan lide mit frie sind og min tossede humor – for jeg har det godt med mig selv, og er faktisk utrolig selvglad; selvom at jeg har haft utrolig meget bøvl i mit liv. 
          Se mig engang i dag – jeg er et livsglad menneske, fyldt med sær viden, som en ung kvinde nok ikke skulle have, men jeg er sgu ret glad for den. Jeg er en ung rebel der lever efter min mama som forbillede, hun er nok den sejeste kvinde jeg kender – og jeg må indrømme at det bliver sært at skulle leve uden hende under samme tag næste år. Men jeg tager kampen op og sigter mod min fremtid, som ikke er som tegner. Jeg har større planer for mit liv, og de skal ski nok lykkedes. For jeg er den eneste af min slags, og der kommer aldrig en som jeg igen – og ved I hvad? I dont give a shit – i hvert fald ikke her i min baghave.
                           Jeg er et frejdig menneske, og jeg glæder mig til at komme væk fra skæve minder i fjends og alle de åndssvage og skræmte bemærkninger fra Viborg – den folk bønder har sgu altid været for snobbede til mig, giv mig en jolle og en trombone og så mødes vi sgu nok et sted ude i verdenen.

 
                          Om ikke andet, så find musikken og så finder du mig.
                                                    Line Mikjær

Er vi virkelig alle dømt til at gå rundt og snuse til hinanden? Jeg har altid gjort oprør mod netop det fænomen, og har ofte været folks samtaleemne – en udstillet abe i bur. Faktisk et ganske passende udtryk, for mennesker i dag glor som om at de blev betalt for det… I dag da jeg stod med en kær veninde ude for at trække luft, kom der en gruppe ud fra vores undervisningsbygning – de snakkede højlydt til min veninde og ønskede hende en god weekend; der lagde jeg mærke til hvordan en høj mand, i den tid det tog dem at passere os, gloede på mig – sådan nærmest brækkede sin hals af led fordi han vendte sig for at kigge og lige efter var det straks tydeligt at han snakkede med en af de andre omkring mig.. Min veninde kiggede undrende på og spurgte: ”Hvem pokker var det?” tja det vidste jeg ikke lige og jeg skød egentlig ikke noget i det.
            Det ganske komiske var så at da jeg så gik igennem byen for at nå ned til mit tog, mødte jeg ham igen – faktisk overhalede jeg ham: da han pludselig kom løbende efter mig imens at han råbte efter mig. Han havde næsten fat i min skulder før at jeg egentlig opfattede at det var mig han talte til – så jeg hev musikken ud af ørerne og kiggede op på ham med hovedet lidt på skrå, og så med en kommentar om jeg kunne hjælpe ham..og han smilede bare skævt og studerende: ”Jeg tænkte på, hvor har du købt din hat?” jeg må indrømme at jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt skævt af ham, og fortælle at det var en gave jeg havde fået af min mor for nogen år siden.. 

            Faktisk gik jeg og morede mig kostelig over den kommentar længe – for enhver der kender mig ved at jeg ikke forlader huset uden en hat på hovedet. Hattene jeg ejer er alt fra de mest almindelige, til mange sære fund, i alt har jeg 38 stk. og jeg ved der vil komme mange flere.. Mine sære hatte og så meget andet er med til at gøre mig til en udstillet abe i bur – folk dømmer efter udseende her i landet og efter hvad de ser, vælger de om personen er noget værd: uanset om han/hun er fornuftig eller ej.. Hvad kan det så fortælle os? Jo at vi alle er aber i bur til særudstilling i samfundet – nogen mere end andre, og jeg kan glædeligt indrømme at jeg er en af de godt ramte. Det går mig faktisk ikke synderligt på – folk har ret til at mene hvad de vil og jeg selv: ja jeg mener at jeg er et skønt menneske med en genial med tosset tankegang og det kan ikke ændres på.

Line Mikjær