Min fredag startede som en fantastisk dag, da jeg skulle have historie, hvilket er mit yndlings fag over alle. Selvom at mine normale 3 timer var cuttet ned til 2 gik det mig ikke så meget på, som det normalt ville. For vi havde 2 utrolig spændende timer, og efter at vi havde fået fri skulle jeg hjælpe nogen med at få lavet kemi rapport.
I historie havde vi om Danmarks udvikling fra slutningen af 1800-tallet til 1950 ca. dette var et utrolig spændende og lærigt emne, som jeg havde læst på aftenen før, så jeg havde ikke svært ved at følge med. Ligeså havde jeg ikke svært vd at lave kemirapport med de 2 andre, selvom at jeg havde glemt mine noter… hvilket vist er en typisk mig fejl, men jeg slap da uden om det…
Hele min dag ramlede sammen kl 11:00 præcis da Ejner ringede til mig, og fortalte at det i morgen var aflyst. jeg blev så frustret af jeg ikke kunne huske hvad jeg var ved at skrive under fremgangs måde i rapporten sammen med de andre, det var en smule som om at det hele bare kørte rundt i hovedet på mig. vildt frustrerende..
Lørdag aften havde jeg nemlig planlagt at hive med kære veninde Gitte med i byen, og spise.. eller dette var mit dække, faktisk skulle vi ud og høre en af mine kammerater spille til et karneval, men som Ejner ringede og sagde, så var der ikke nok tilmeldte.. det tror da fandens med 250 kr for at spise og komme udkældt i et forsamlingshus… Dette gik jeg så og ærgede mig over hele weekenden, for jeg havde planlagt det ned til mindste detalje osv… men ikke nok med at dette blev aflyst, så kunne jeg heller ikke få fat i min far da jeg skulle hentes ved toget… noget som ødelagde mit humør endnu mere, jeg frygtede at jeg skulle gå hjem endnu en gang som jeg havde gjort ugen før… 6,4 km i kulde er ikke lige det man lyster efter en opringning og at ens dag er blevet smadret… så en klassekammerat, som også er gode venner med min storebror valgte at holde mig med selskab, da han synes at det var synd for mig at gå hjem i det humør.. så jeg gav et smurt rundstykke, og så begav vi os hjem… men vi var ikke nået ud af byen endnu, kom min far kørende.. reddet, dette var et lille lyspunkt i denne dårlige dårlige dag.
I flere timer sad jeg der hjemme og surmulede, lige ind til Jacob udbrød “Hey der er Kristian Lilholt i Rindsholm” vupti så var jeg vågnet op til dåd og fik ringet rundt til mine sædvanlige koncert kammerater.. men ingen ville med.. endnu mere nedtur.. så stædig som jeg er, valgte jeg at tage afsted alene så, fordi jeg havde simpelthen brug for at komme ud og få noget godt humør skudt i hovedet. Men på en eller anden måde fik jeg spurgt min kære far om ham ikke ville med, og overraskende nok, det ville han gerne. Så kl. 19 tog vi afsted mod Rindsholm, og fik placeret os i det utrolig lille forsamlings hus, hvor alle kendte hinanden pånær os.. Vi oplevede at sidde lige i åbningen, så jeg skulle hele tiden rykke mig frem og tilbage, men det bedste var nok at bandet skulle igennem hvor jeg sad, det var utrolig hyggeligt.
Nå men, en Lilholt er ikke kendt for sin evne for at gå på scenen til tiden, men der imod at tage hånd om sit publikum og give dem en fantastisk aften. Hvilket Kristian er usædvanlig god til, nogen aftner er han dog bedre end andre, og jeg må sige at denne aften gjorde han det fantastisk, ingen gang i løbet af 5 minutter fik han fanget sit publikum, og de fulgte ham lige fra start med kærlig hånd. Dette var en fed oplevelse at se, hvordan alle var trylbundet af den smukke musik. Jeg kan ikke skrive særlig meget om koncerten, da jeg var en af de publikummer som han havde trylbundet fuldstændig, man skal være der før man ved hvordan en af hans koncerter foregår, for de er så specielle fra gang til gang, der er altid en ny detalje.
Jeg har hørt Kristians musik lige siden at jeg sad i bar røv på gulvtæppet i stuen og legede med legoklodser, så jeg ved hvor meget tryghed man kan finde i hans musik, og hver gang at jeg høre hans instrumentale numre, flyver min hjerne straks tilbage til dengang jeg var en lille unge, med krudt i røven. Jeg kan sige en sætning om denne aften.
Den reddede mit humør
Det var da noget skrammel og øv altså…. ikke kun fordi jeg gik glip af en fuldstændig fantastisk overraskelse, men bestemt også fordi det var altså synd for dig, at din dag og planer gik helt i ged… stakkels stakkels dig.
MEN hvor er jeg glad for at Kristian og co. kunne muntre dig op og stor stjerne i bogen til din far, for at han kunne tage med dig, jeg ærgre mig endnu over, at jeg ikke kunne nå det 🙂
FEDT billede by the way.
Tja, sådan er verden jo en gang i mellem, man lærer at leve med det.
Hehe tak, jeg er selv vild med billedet
Hehe det er jo langt fra første gang, at en Lilholt har reddet dit humør – men dejligt at han kunne igen – OG super ærgerligt, at jeg sad i Århus og ikke kunne holde dig med selskab – MEN så fik du da støvet din far af – og det kan jo også være tiltrængt 🙂
Dejligt at det blev en god aften – hvilket jo faktisk er en selvfølge, når det er i selskab med Kristian, Ida og Lasse 🙂
Godt skrevet – endnu en gang fik du mig til at grine ….. dine overvejelser om Lilholt universet helt nede på bar-røv-niveau er bestemt sand nok, men også ret morsom 🙂
Nej det har du helt ret i, de må have en magisk kraft :b
Jep og vi hyggede os bestemt fader og jeg, det er ikke så tit at vi laver noget sammen.
Jeg fortæller blot hvad jeg huser, tænker og finder passende, og jeg er da glad for at jeg fik dig til at grine. Jeg ved ikke om det var hensigten, men er da stadig glad for at høre det.