Forleden dag fortalte en mand som jeg ser meget op til, at han havde tit undret sig over hvad en ung pige som mig lavede til så mange koncerter.
Jeg fik desværre aldrig rigtig svaret ham, men mama fik sagt noget med at hun havde opdraget os med musik.
Jeg tror mit svar ville være at,

musikken er min afslapning, min ro  og min ferie.
Jeg lever i en stresset hverdag, det hele køre forbi mig, uddannelse, fritid og lektier. Men i weekenderne kan jeg endelig slappe lidt af.
Men den bedste afslapning for mig har altid været musikken, jeg tror at det er noget som jeg har fra barndommen.
For at falde til ro sætter jeg altid mit yndlings musik på, sætter på på gulvet og meditere.
Det er den rene ferie for mig at stå foran scenen til en koncert og rocke med på sangene, og opleve publikums glæde.
 At kunne stå og danse til tonerne der kommer ud af hvert instrument er en leg, en smuk lille leg som jeg som barn elskede at lege.
Men når koncerten så er slut, og den langsomme hverdagen starter igen tæller jeg glædeligt ned til den næste lille ferie, som bare venter på mig, og vil fylde mig med latter og ro.

I mit hoved har jeg et lille kammer hvor jeg gemmer alle mine musik oplevelser, alle de mange Lilholt koncerter jeg har været til, spille aftner, de glade sømænd ovs.
Så jeg altid kan genopleve den koncert jeg nu gerne vil.
Det er for mig en effektiv måde at slappe af på, når der er for lang tid til en lille musik ferie.
Musikken har som sagt altid fyldt mit liv, den har trøstet mig, såret mig, hjulpet mig på vej, givet mig selskab, og styrke.
Givet mig lyst til selv at spille, hvilket jeg ikke har haft lyst til i snart 7 år, jeg er for anden gang i gang med at spille guitar, bassen har jeg også før været igang med,´
men det instrument jeg nok mestre bedst er min march fløjte samt tværfløjten.

Jeg er et meget kreativt menneske, så jeg er  sårbar overfor min fingre, da jeg maler og tegner meget.
Men det skal ikke standse mig, jeg har også lyst til at sidde med mine brødre og spille musik, de er langt bedre og mere erfarende end mig, men de dømmer mig ikke.
De bliver til noget stort en dag, og der vil jeg gerne kunne bevidende at de er mine musikalske brødre og udfra en musikalsk familie.
Jeg glæder mig til at kunne stå ved deres side og nynne med på deres sange.

Det er en oplevelse i sig selv at stå til en koncert, og lade sangenes visdom fortrylle dig.
Men det specielle ved en koncert er at du lader dig styre af musikkens toner, du bevæger dig automatisk mod den og finder din lykke.
Nogen gange er man så heldig at møde musikeren bag din fortryllelse, det er en skøn følelse der fylder dig,
og du lader dig bevæge af hans charme og musikalske toner.

Jeg føler på præcis den måde som en klog sangskriver skrev sidste år.

Jeg fór ofte vildt når det virkelig gjaldt,
men bed dog mærke i,
at der hvor mine tåre de faldt,
gennem håb og ramme skrig.
Ja det var der mit hjerte slog,
for alt hvad det betød.  
Når jeg fór vild så gik jeg mod det sted hvor musikken lød

– Lars Lilholt