Mit første år som mor

Line MikjaerLeave a comment

Igår aftes blev min datter 1 år. Jeg vidste det første år ville gå hurtigt, så jeg sørgede for at nyde hvert øjeblik, trods udefrakommende bump. Gaia har været en gave, den bedste beslutning, som jeg nogensinde har taget. Hun har været og er generelt bare den gladeste og nemmeste pige. Det hører jeg nærmest hver eneste uge. Allerede fra dag et, var jeg ikke i tvivl om hendes personlighed – hun er en bisse men en bisse med charme.

Jeg havde faktisk forestillet mig, at live som mor og især livet som solomor ville være hårdere. Men jeg har nydt hver eneste lille ting. Ja det har været frusterende når jeg har haft vanskelig ved at trøste hende efter et mareridt, men heldigvis forekommer de sjældent og det er stortset det eneste tidspunkt, hvor hun er ked af det. 95% af tiden er hun et stort grin som elsker lege, styrte rundt og snakke med folk.

Intet har jeg fortrudt. Jo måske at jeg ikke tog springet tidligere – men det kan man jo altid sige. Gaia har gjort mig bedre på så mange områder. Jeg glemmer oftest mine bekymringer og de andre mentale udfordringer som har været igennem tiden – når jeg er sammen med hende, så er mine tanker kun på hende. Jeg smiler, griner og føler mig varm inden i. Hun er hele min verden og jeg hendes. Vi er hinandens styrke og hinandens svaghed.

Om lidt starter hun i vuggestue, og vores eventyr hjemme i København starter for alvor. Opstarten frygter jeg virkelig ikke, for hun er så social og elsker andre børn – ja hvem skulle tro at et barn født i corona pandemien kunne være social, men det har været vigtigt for mig, at hun mødte mennesker og fik lov til at snakke med dem, og heldigvis har vi en stor familie, så det har ikke været en udfordring. Den største udfordring ved opstart, bliver snarere at jeg kommer til at savne hende helt vildt. Jeg vil slet ikke vide hvad jeg skal gøre af mig selv.

Der er sket så meget med det lille menneske som kom til verdenen for et år siden. Hun stoppede med at være en baby allerede i julen 2020, hun kravlede en uge, så gik hun, så rejste hun sig. Hun har altid haft meget fart på, og lever op til sine gener – hun er en stædig lille størrelse. Det har hun ikke fra hverken mor eller bedstemor, for de har det endnu.

Jeg har nydt det sidste år til fulde, og jeg ser frem til at følge hende resten af livet. Jeg glæder mig til at pusle om hende efter hendes første slåskamp i instutitionen, sætte plaster på hendes sår når hun er faldet, betragte hende når hun er skvattet i søvn efter en begivenhedsrig dag, til hendes første rigtige ord, til alle hendes spørgsmål, til vores skænderier, når vi griner sammen, at hjælpe hende med lektierne (selvom jeg vil være en dør til det), til hendes fødselsdage, til at forkæle hende, til at overraske hende hver jul. Jeg glæder mig til at se hende blive lykkelig.

Tillykke med dit første år, min skat, og tak til alle dem der kom og fejrede hende. Det var en fantastisk dag.

Torsdagsblabla

Line MikjaerLeave a comment

Det er alt for længe siden, at jeg har været online på min blog. Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har ville. Jeg har bare ikke haft så meget overskud eller tid til, at sætte mig til min bærbar. Hvis jeg gjorde, så var det i hvert fald alt muligt andet jeg lavede. Såsom gamede, hjalp med korrektur osv.

Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg skal skrive. Jeg har ikke rigtig en undskyldning. Der sker så meget i livet. Den sidste tid har været lidt rodet. Hovedet har ikke helt kunne følge med, og det går ud over kroppen. Jeg er træt for tiden. Træt og lidt vemodig. Hvorfor kan jeg ikke forklare. Det er der bare. Jeg elsker mit liv, jeg elsker mine mennesker – men det er som om der mangler et eller andet. Monstro jeg finder ud af hvad, måske en gang – det er ikke til at sige.

Min datter, familie og venner er min grund til at smile. De gør mig lykkelig og udfylder en stor del af det savn jeg rummer. Men lige om lidt bliver savnet større. Desværre er min hund ikke så frisk som hun har været, og den sidste måned har hun skrantet en anelse. Nu har vi i fællesskab taget beslutningen – hun skal have fred. Hun er næsten 12 år, og har været min klippe igennem alle mine kriser som voksen. Hun er min baby, og mit lys. Min bedste ven. Det lyder kliché men det er sandheden. Aslaug har set sider af mig, som ingen anden. Hun er og var der altid. Det kan godt være, at jeg er næsten 30 år, men jeg tuder nærmest hver dag, ved tanken om, at om lidt så er hun taget på sit sidste eventyr. Bare at skrive det nu, giver mit tårer i øjnene.

Et liv er at leve oppe og nede og glemme os selv hvis vi tør – det skrev en fabelagtig musiker engang. De ord lever jeg efter. Men jeg ved snart ikke om jeg tør glemme mig selv mere. Nærmest hver gang jeg gør det, og følger mit hjerte, så bliver det knust og trådt på. Jeg burde efterhånden have lært det. Heldigvis ved jeg at der er folk der vil mig det godt, dem skal jeg huske. Det er dem der gør livet et bedre sted at være.

Denne post er virkelig en sludder for en sladder, men hey, det skal der også være plads til. Det er en del af mit ugentlig ævl! Derfro titlen – Torsdagsblabla. Nu må I have mig undskyld, jeg skal ud og planlægge min datters fødselsdag. Tænk en gang… for et år siden var jeg gravid og lykkelig. Nu er jeg mor og lykkelig, med et lille tvist – der forhåbentlig forsvinder snart.

Hav en fantastisk dag.

Søndagskuller

Line MikjaerLeave a comment

I kender godt den der følelse, at man orker ikke mandag? Den skal bare overståes, den er et helved, at komme igennem? Så forestil dig, at have 5-6 mandage på en uge? Nej tak, vel? Det er desværre sådan min uge har været, her i uge 5.

Mandag: En helveds masse mail korrenspondencer, fordi det ene firma havde fucket op i lagerbeholdningen, og et andet kunne ikke leve op til deres aftale. Derudover var der noget rod med bolig kontrol. Brugte i hvert fald det meste af dagen med, at bande lidt over computeren. Dog kunne vi fejre min mors 9 års jubliæum for hendes genfødsel, efter hendes hjerneblødning i 2012. Nå ja og Gaia fik sin første tand!

Tirsdag: Bedst som jeg skal ud i de -10 grader, så falder jeg over et mulvarpeskud. Normalt ville det jo ikke være slemt. Meeeeeen når jordens er stenfrossen og man som jeg, har tendens til dårlig balance, så ligner man lidt en klovn i cirkus, når man falder. Jeg pådrop mig i hvert fald et vrid i skulderen og nakken. Hvilket den dag i dag, stadig gør pænt nas. Tilgengæld fik jeg taget nogle skønne frost billeder.

Onsdag: Dagen hvor min datter blev 7 måneder. Det skulle selvfølgelig markeres med et billed til albumet. Så da jeg har stillet an i sengen til, at fange et billed af hende, ja så vælter jeg bagover og ud af sengen og lander på ryggen. AV! Derefter var Gaia lidt en umulius. Hvad jeg troede var et pylder over endnu en tand, viste sig, at være en god omgang mavepine. Vi kæmpede i hvert fald nogle brave kampe med, at få gang i systemet og få puttet.

Torsdag: Gaias mavepine forsatte, og jeg var så dum, at brænde mig på et 275 grader varmt bagestål. AV, siger jeg bare! Derud over koksede maden, og størstedelen af grønsagerne i køleskabet var lige til at kyle ud. Det var også dagen hvor jeg egentlig skulle ud af huset, meeeen Gaia min lille engel, har et had/kærligheds forhold til barnevogn og autostol. Så det var ikke uden en vis kamp. Så mor her, kom ikke ud og fik ordnet de indkøb hun skulle. Tilgengæld så gik hendes mavepine over! Hurra!

Fredag: Var egentlig nok den dag, som var mindst mandag. For det eneste der reeelt skete, var at min mor kom til skade med hendes ryg, så hun kunne ikke kigge efter Gaia som aftalt, så mine planer denne dag, blev aflyst. Tilgengæld fik jeg ændret min pr. indenfor gang. 3,5 km på 35 min.

Lørdag: Brændte jeg mine morgenboller på. Big time! Folk var dog så søde, at sige det smagte godt alligevel – jeg var nu ikke helt overbevist. Derudover så kom jeg endelig på indkøb, men fik simpelthen spat og fidder af alle de Skiboniter, som ikke fatter, at vi er midt i en pandemi, og at der er en afstand anbefaling på 2 meter. Godt jeg ikke skal ud af huset lige foreløbigt igen! Nå ja – det værste denne dag, var dog, at jeg tabte min kaffe, ikke bare en gang – men 3 gange!!!! Og derefter var jeg løbet tør for kaffe – så jeg måtte alligevel ned og handle, da jeg havde glemt kaffe tidligere. HMPFT! Det gode denne dag var dog, at vågne op til, at Gaia havde fået endnu en tand der var brudt igennem i løbet af natten – UDEN at vi have lagt mærke til det. Hallo jeg har sgu da bare en sej datter, hva?!

I dag søndag: Den har bare, at blive god! Dog var starten ikke lige, at råbe hurra for. Der var morgensurhed på forskellige fronter, men hey vi har modtaget vores første måltidskasse, og jeg ser frem til ikke, at skulle spekulere over aftensmad hver aften i næste uge.

Det gode ved denne uge har dog i den grad været, at Gaia er gået fra at sove 35 min i første og tredje lur, til gerne at sove minimum 1,5 time ad gangen og gerne op til i hvert fald 3 timer. Dog er hun hver morgen stået op samtidig med mig, hvilket hun normalt ikke har gjort før. Hun sov altid gerne 1-3 timer længer end jeg. Så min morgen groggyness har været svær at komme helt over – men hun er så dejlig nem, at det har sgu været okay alligevel.

Så dem der påstår, at der kun er en mandag i ugen – ja de har så ikke mødt mig. Men hey det er søndag, i morgen er der atter en dag, og det kan kun blive rigtig godt. Jeg krydser i hvert fald fingre.

Ugens opskrift – uge 5

Line MikjaerLeave a comment

For en uges tid siden, havde en af de lokale slagtere et godt tilbud på færøsk laks. Det smager helt fantastisk. Så vi købte et stort parti (5,2 kg) og skar op og smed i fryseren. Normalt synes jeg nemt, at laks kan blive kedeligt ret hurtigt. Dog denne her, dens smag er så intens så selv hvis fisken får 1-3 min. for meget, så er den himmelsk.

Jeg giver maks fisk 25 min i ovnen. Da en fisks kød helst skal glide af i flager, når den er færdig. Det kan den ikke på samme måde, når den har fået for meget. Det er en god tommefingeregel.

Denne opskrift udsprang af, at vi som sagt havde dette fisk i fryseren og en knoldselleri i køleskabet. Nå ja og en rest bearnaisesauce fra igår. Det er en hurtig og nem ret, at gå til.

Ingredienser:
Fisk:
4 stk. laks af 150-200g
1 spsk olivenolie
1,5 tsk flagesalt
1 tsk groft peber.
Fritter:
1 knoldselleri.
3 spsk olivenolie
1,5 tsk flagesalt
1 tsk. groft peber
½ tsk rosmarin,
½ tsk. baskilium eller timian.
½ tsk hvidløgspulver

Fremgangsmåde:

Fisk:
Forvarm ovnen på 200°C. Find et fad og kom 1 spsk. olivenolie herind. Fordel det rundt i fadet. Drys med lidt salt og peber. Læg herefter laksen oven på og drys igen med salt og peber. Sæt fadet til side.

Fritter:
Skræl knoldsellerien og halver den. Skær den hernæst ud i tykke skiver eller stykker. Alt efter hvor rustik du ønsker dine stykker. Kom selleristykkerne i en skål og hæld olivenolie over og drys med krydderi. Rør rundt, så olie og krydderier er fordelt over det hele. Hæld herefter sellerien ud på en bageplade med papir og fordel det jævnt. Kom hernæst pladen i ovnen sammen med laksefadet og bag begge dele i 20 min.

Server herefter med en god salat og evt. en bearnaisesauce.

Ugens opskrift – uge 4

Line MikjaerLeave a comment

Ja ja ja jeg ved godt jeg sagde, at jeg ville lave en dessert hver uge. Ved I lige hvor svært det er, at finde på en masse forskellige desserter? Især når man opholder sig i et hus, hvor den ene part ikke er så glad for søde sager? Mega svært!

Derfor omformulere jeg den lidt. Så opskriften i denne uge bliver i stedet en opskrift på mine lækre koldhævede boller. Jeg har bagt dem i mange år, når familien var samlet. Hvor min ene bror savnede lidt bolle form på dem, fordi de flød altid lidt ud – men smagen fejlede intet! Nu har jeg så investeret i et bagestål – om jeg begriber, hvordan pokker jeg har kunne undvære det i alle mine bageår. Det er fantastisk! Bollerne bliver lækre sprøde, og bløde og vamsede indeni. Det er en skøn kombination.

Ingredienser:
12,5 g gær.
5 dl lunken vand.
2 tsk groft salt.
1 stor tsk honning.
500 g hvedemel (gerne valsemøllen eller en med min. 12 g protein pr. 100 g)
100 g groft speltmel (jeg bruger den økologiske fra gram slot)

Fremgangsmåde:
Opløs gæret i det lunkne vand i en stor skål. Tilføj salt og rør lidt rundt. Kom hernæst honning i og “opløs” det i væksen. Tilsæt til sidst begge sorter mel og rør meget gerne rundt med dine fingre – det giver en bedre føling med dejen. Når dejen er homogen, altså ensartet, kommes husholdingsfilm omkring og skålen sættes på køl natten over. Næste morgen eller efter min. 10 timer. Varmes ovnen med en bageplade (eller bagestål hvis du ejer det) op i 45-60 minutter ved højeste varme. Når ovnen er opvarmet, hældes dejen ud på et IKKE meldrysset bord. Kom vand i skålen og fugt en dejskraber heri. Hak dejskraberen direkte ned i dejen og “skær” en pølse fra. Hak derefter pølsen ud i 3-4 boller og løft dem over på en kombispade med bagepapir på (eller den opvarmede bageplade som er blevet taget ud af ovnen). Der bliver et sted mellem 9-16 boller afhængig af hvor store du ønsker dem. Når bollerne er kommet på bagepapiret – føres de herefter ind i ovnen (hvis det er på bagestål, glides bagepapir og boller forsigtigt ind på det glohede stål). Luk ovnen og skru temperaturen ned på 225° grader i 10 min. (Hvis du bager på bagestål, fjernes bagepapiret herefter – da meget bagepapir ikke kan tåle de høje temperature.) Skru herefter ovnen op på 250° grader i 5-8 min – alt efter hvor gyldne og rustikke du ønsker dine boller. Sluk ovnen og lad herefter bollerne køle af i 5-10 min. på en rist.

Tip: Du kan med fordel lave dobbelt portion, da dejen kan holdes sig op til 4 dage på køl. Jeg gør det tit, når hele familien er samlet – med koner/kærester og børn er vi oppe på 11 stk. som spiser med.
Du kan også med fordel eksperimentere med andet mel. F.eks. durummel, det sikre en god skorpe.

Ugens dessert – uge 3

Line MikjaerLeave a comment

Ja jeg skrev for 14 dages tid siden, at jeg ville lave en dessert hver uge. Det havde jeg også gjort i sidste uge. Men der var lidt travlt og den skulle tilpasses og tages billeder af osv. Så jeg nåede faktisk aldrig at få den helt klar. Derfor laves den om og I får i stedet en lækker dessert i denne uge. Nemlig en nem og hurtig chokolade desssert. Man kan nærmest kalde den en mousse eller en ganache.

Ingredienser – 3-4 personer:
2 modne bananer
2 spsk. peanutbutter
100 g hakket chokolade
En knivspids havsalt
Topping:
50 g hasselnødder
1 tsk rørsukker
50 g hakket chokolade
En knivspids havsalt

Fremgangsmåde:
Lav et vandbad og smelte de 100g chokolade heri. Mos imens bananen i en skål sammen med peanutbutter. Når Chokoladen er smeltet, tilsættes den i skålen sammen med salt. Brug enten en stavblender og blend det hele sammen til en ensartet konsistens eller kom det hele i en blender, til det har en ensartet konsistens.
Find herefter 4 glas eller skåle du vil anrette i og fordel chokolade massen i hver glas. Kom herefter glassene i fryseren i 15-20 min.
Mens glassene står på køl, ristes hasselnødder på en pande med lidt rørsukker og havsalt. Når sukkeret er smeltet og nødderne har taget lidt farve, spredes de ud på et skærebræt og køler af. Hak dem herefter lidt groft.
Når glassene er kommet ud fra køl, pyntes de med nødder og chokolade og serveres.

Tip – du kan med fordel udskifte toppingen med bl.a. dine yndlingsbær for at give desserten noget syre. Flødeskum vil også være et hit – selvom desserten er lidt tung.

Mandagssludder

Line MikjaerLeave a comment

Jeg vågnede op til en meget sur mor på facebook der mente, at jeg var kommet med den dummeste kommentar længe, og at jeg skulle stoppe med, at generalisere når jeg henviste til, at skoler er forskellige. Så lå jeg i sengen, med en pat i babys mund og dabatterede lidt frem og tilbage med denne mor. Hun følte sig åbenbart ramt af mit rolige væsen og tilgang til tingene.

Så vækkede hundene baby, fordi de skulle ud og tisse. Ergo en pat i babys mund igen, og så håbe hun sov videre. En halv time senere sov baby tungt og mor kunne endelig gå ud og lufte hunde i bukser og bh, inden hun selv gik på toilet.

Dernæst formåede Futte – vores hanhund – igen at nikke mig en skalle. Denne gang kostede det heldigvis ikke en brækket næse, men et ømt kindben. Vores kærlighed er intakt og meget stor til hinanden. Han kan jo ikke gøre for, at jeg prøver at rydde op på gulvet.

Herefter så rakte jeg ud efter min kaffe. Da jeg så ikke får kaffen indenbords, kiggede jeg ned på min hånd og så, at det var babyalarmen jeg havde ført til munden. Kaffen står faktisk stadig dejlig kold ved siden af bærbaren.

Men ellers går det godt. Synes det var en små kaotisk, men alligevel lidt hyggelig måde, at starte ugen på. I disse tider og med barslen, så er det med at nyde de små øjeblikke og bare leve med tingenes gang. Jeg tog mig selv i igår at nævne hvor mange dage der er til, at jeg bliver tredive og ligeledes starter på studiet igen efter barsel. Jeg fik af vide, at de tal kunne jeg kaste langt bort, at jeg hellere skulle nyde nuet. Så det gør jeg.

Jeg har altid været fan af udtrykket – planløses tidende. Det er noget jeg lever højt på. Jeg gider ikke lægge de helt store planer igennem ugen – jeg vil hellere være spontan og tage tingene som de kommer. Dog med få undtagelser. Så det eneste der egentlig er planlagt for tiden? Ja det er at få min morgenkaf’ hver eneste morgen.

Jeg vil slutte af med min lille sludder for en sladder, på denne dejlige grå mandag og ønske dig en dejlig dag og videre fantastisk uge! Husk at leve mens du kan.

Ugens dessert – uge 1

Line MikjaerLeave a comment

For at få lidt mere liv i min blog og for at udfordre mig selv lidt, har jeg besluttet mig for at ville lave en ny dessert hver uge. Desserter har aldrig været noget jeg har gjort mig i, men nu vil jeg give det chancen og give det et skud.

Denne dessert stammer dog tilbage fra nytårsaften. Men jeg synes den var meget passende til den første post. Den var lidt julet, lidt fed og cremet, men alligevel syrlig og lækker. Det er en Panna Cotta med Clementin gelé og friske bær.

Ingredienser:

Panna Cotta:
4 dl piskefløde
100 g finthakket hvid chokolade
1 vaniliestang
2 blade husblas

Clementine gelé:
3 dl. clementinsaft
Saften af en citron
2 blade husblas
20g sukker

Start med at lave Panna cottaen. Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand. Giv fløden et opkog og tag den herefter af varmen. Vrid husblassen fri for vand og opløs den i den varmefløde. Tilsæt tilsidst chokoladen og smelt den deri. Fordel herefter panna cottaen i glas efter behov, og sæt dem på køl i omtrendt 2 timer.

Læg husblassen i blød og pres herefter saft af et net clementiner – svare ca til 3 dl. Tilsæt saften af en citron og si så al saften over i en gryde. Tilsæt sukker og varm op ved middelvarme. Vrid imens vandet af husblassen og opløs den herefter i saften. Lad den køle lidt af. Fordel forsigtigt saften i glassene med panna cotta og sæt dem herefter på køl i yderligere 2 timer.

Lige før de serveres pyntes de efter behov.

Tip – kan sagtens laves dagen før, hvis man vil have god tid. Vent dog med at pynt så.

Nytår 2020/21

Line MikjaerLeave a comment

Der er alt for mange der vil huske 2020 for noget negativt. Jeg er ikke en af dem. For selvom verdenssituationen har berørt os alle, har det egentlig ikke betydet meget negativt for mit vedkommende. Det mest triste var, at der er nogle mennesker jeg ikke har set i snart et år. At jeg ikke nåede at sige held og lykke til mine studiekammerater, da jeg gik på barsel. Men det er det eneste. Jo der har selvfølgelig også været nogle personlige negative oplevelser – men dem vil jeg ikke fokusere på. Livet er for kort til, at visse mennesker skal påvirke det negativt.

Når det så er sagt, så har jeg nærmest set min familie mere i 2020 end de sidste mange år. Vi har været gode til at samles på trods af alt. Dog med visse undtagelser. En begivenhed skal dog nævnes. Jeg blev 29 i slutningen af november – her troppede ALLE mine brødre op hos mine forældre og fik julefrokost og fejrede min fødselsdag. Det har jeg ikke oplevet i mange år. Der startede julen, der startede endnu mere hygge og kærligheden blomstrede.

Derved sagt har 2020 budt på mange forskellige ting. Størstedelen gode. En nem graviditet, at blive mor, et bryllup der skulle overværes, nye bekendtskaber, min datters dåb, min fars 60-års fødselsdag bare for at nævne nogle få ting. Jeg ved allerede nu, at 2021 bliver helt speciel.

Der kommer til at ske en masse. Jeg holder 11 ud af 12 måneder fri – da jeg er på barsel. Så den tid skal bare nydes. Første fokuspunkt bliver mig selv og lille Gaia. Der bliver sat nye projekter i gang – nogle er allerede startet og jeg glæder mig til at komme videre med dem, kommer nye oplevelser. Jeg vil komme til at fejre det første år som mor, og i årets afslutning gå ind i 30erne, som en lykkelig kvinde.

Jeg tror 2021 bliver et skønt år – det kan nærmest ikke andet. Jeg vil i hvert fald se på det hele med et positivt syn, også selvom jeg altid synes det er lidt trist at slutte december måned. Men hey, der er masser af plads til hygge, kærlighed og sammenvær alligevel.

Der er lys forude – du skal bare tro på det.
Glædelig jul og godt nytår

Solomor hvorfor?

Line MikjaerLeave a comment

Det spørgsmål har jeg mødt så mange gange, og mit svar hver gang er – hvorfor ikke?

Jeg har været vidne til mange ægteskaber og parforhold som har skrantet og folk har troet, at det hjalp at sætte et barn i verden. Man er ikke altid enige om opdragelsen, og i værste tilfælde kan det føre til større skænderier, og ende ud i skilsmisse og så er man jo lige vidt. Så står man der og har et barn, som man er nødt til at dele, og derved alligevel kun har halv indflydelse på det hele.

Derudover har jeg efterhånden været igennem et par forhold eller lignende, hvor jeg bare ikke har fået styrket min tiltro vitterligt til mænd. Der er undtagelser, jo vist, men efter flere gange, hvor jeg har oplevet, at blive svigtet og kastet til side for andet, valgte jeg at gå mine egne veje. Jeg har altid sagt til mig selv, at hvis jeg ikke havde en fast fyr, som havde potentiale som far inden jeg var 28, så ville jeg selv få et barn.

Hvorfor 28? Det er jeg også blevet spurgt om så mange gange. Ja hvorfor ikke? Min mor var 28,5 da hun fik mig. Jeg var 28,5 da jeg fik min datter. Jeg tror det er noget psykisk. Jeg ville ikke gå længere end det. Helst ville jeg gerne have været en yngre mor, men jeg er lykkelig for som tilværelsen er lige nu.

Jeg valgte at blive solomor, fordi jeg for en gang skyld kunne få og give den kærlighed, som jeg har hungret efter i mange år! Fordi dette her kan ingen tage fra mig. Hun er kun min, jeg skal ikke kæmpe om myndigheden over hende, jeg skal ikke kæmpe om børneopdragelsen eller gå i seng og føle at jeg overser nogen. Al min kærlighed og tid går på, at min datter er lykkelig og tilfreds. I mine vågne timer går størstedelen af mine tanker på hende. Jeg føler mig psykisk stærkere efter, at jeg er blevet mor. De fleste ved, at jeg har kæmpet lidt efter mit breakdown i 2017 – som også var årsagen til, at jeg ikke startede før. Da jeg så min datter første gang til en skanning, der var jeg ikke i tvivl – det her væsen ville blive min klippe og jeg hendes.

Hver eneste dag i min graviditet følte jeg mig stærkere, trods træthed, murren og småkvalme. Da jeg hørte hendes hjertelyd, da vokset min styrke endnu mere. Det var faktisk først der, at det rigtig gik op for mig, at jeg bar et lille liv og hun ville være min, resten af mit liv. Jeg snakkede til hende hver dag, nussede om hende og passede på mig selv, for at beskytte hende.

Da hun endelig kom, efter 36,5 timers fødsel, så følte jeg ikke den der ny forelskelse som nogen gør, men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at hende her – hende ville jeg gå igennem ild, vand og alverdens katastrofer for. Jeg knugede hende til mig og så intet andet. Alle smerter var væk, der var kun hendes små sorte øjne og vejrtrækning der talte.

I sidste weekend rundede hun 3 måneder, og hver dag der går, bliver jeg mere og mere vild med rollen som mor. Det kan være hårdt ja, men det er ikke det jeg fokusere på. Jeg fokusere på den glæde og kærlighed, som vi giver hinanden. Hun har fart på og jeg sørger for at nyde hvert sekund, for lige om lidt, så er hun ikke min lille baby mere. Så har hun spredt sine vinger ud og vil udforske verden. I onsdags, for præcis 1 år siden, kl. 10.00 trådte jeg ind på klinikken med min bedste veninde. Dagen før havde jeg fået den første tydelige test på ægløsning. Jeg testede igen om aftenen og den blev kun stærkere og stærkere. Jeg skrev straks til Camilla, og hun tøvede ikke et sekund, med at tage med mig. Jeg blev skannet på klinikken og timingen kunne ikke være mere rigtig. Ca. kl. 11.00 kunne jeg gå derfra, ny insemineret og med en underlig følelse i kroppen. Jeg var overbevist om, at det sikkert ikke var lykkedes, at jeg skulle der ind igen måneden efter. Jeg gik hjem og var fyldt med energi og gav mig til at bage, inden jeg skulle i biffen med min kusine om aftenen, som faktisk også sluttede af med en god øl på en af Københavns pubber.

Den. 21. oktober – efter en uge fyldt med mavekramper, som overbeviste mig om, at det sgu ikke var lykkedes – havde jeg testdag. Jeg tog den om morgenen, og tænkte ikke mere over det. Det var først da jeg efter et minut så en meget tydelig streg, at jeg studsede lidt. Det kunne ikke passe. Jeg lod tiden løbe ud og tog straks et billede og sendte til min veninde, som var med til insemineringen og hendes første kommentar glemmer jeg aldrig – du skal være MOR!

Og det blev jeg. Til den dejligste lille pige:
Gaia Mariann Mikjær Christensen.